Første del er en kort overordnet gennemgang af reglerne, længere nede står de danske regler fra 2003 - de officielle regler kan findes på DKFs hjemmeside www.kano-kajak.dk eller ved at klikke på:
Man spiller på en bane der måler mellem 25-50 meter i længden, normalt ca. 35 meter. Internationale baner er altid 35 meter i længden og 23 meter i bredden, da bane målene skal have forholdet 2:3.
Målene er placeret i enderne og hænger 2 meter over overfladen og målmanden dækker med pagajen mod skud fra angriberne.
Forenklede regler til at komme i gang med kajakpolo
Der dispenseres fra måleregler for kajakker og pagajer, så længe udstyret ikke er farligt. Husk hjelme (gerne med ansigtsbeskytter) og svømmeveste. Banens mål indrettes efter de fysiske forhold og gerne uden sidelinier, hvis der spilles udendørs. Bolden er således kun ude bag mållinierne. En plastik håndbold kan bruges som bold. Målene sættes op, som det praktisk er muligt. De kan laves af reb spændt ud mellem fortøjringspælene i en havn eller blot en bøje i hver ende af banen, derskal rammes med bolden. Én dommer eller selvjustits er tilstrækkeligt. Det er muligt at spille med helt ned til to spillere på hvert hold, 3-5 spillere på hvert hold er dog normalt sjovest. Pagajen må kun bruges til at ro og til at blokere bolden. Bolden skal altid sendes af sted med hænderne. Modspillere må ikke rammes på kroppen af din kajak eller pagaj. Du må godt ramme en modspillers kajak med din egen kajak, men det er ikke tilladt at ro med fuld fart på fra afstand og vinkelretind i en modspiller. Du må ikke ro ind i eller skubbe til målvogterens kajak. Du må ikke ro med bolden og skal aflevere igen rimeligt hurtigt (inden 5-10 sekunder)enten til en medspiller eller ved at kaste bolden mindst 1 meter fra dig, hvorefter du kan ro hen og samle den op igen. Du må skubbe (ikke hive) en modspiller isiden eller på overarmen, hvis vedkommende har bolden. Ellers ingen fysisk kontakt. Du må ikke bevidst røre en modspillers kajak med din hånd eller pagaj for at sætte af, få støtte eller få fat på bolden. Ved kæntring stoppes spillet og den kæntrede spiller hjælpes op igen, hvis grønlænder vending ikke mestres af spilleren. Ved spilstart og scoring gives bolden op fra midten. Alle spillere skal være på egen banehalvdel. I tvivlstilfælde: Brug sund fornuft, vedtag egne regler eller konsultér ICF's regler.
Hvis I ikke har hjelme eller gerne vil spille uden hjelme, kan I spille uden pagajer, således at I padler rundt med hænderne. De samme regler gælder i øvrigt evt. med undtagelse af reglen om skubpå siden af kroppen og overarmen. Banen bør desuden ikke være for lang.
Lær at styre kajakken. Polokajakker er ikke særligt retningsstabile; det kan være svært at ro lige ud, specielt hvis det skal gå hurtigt. Brug vægtforskydning aktivt, pres med knæene mod undersiden af dækket for bedre kontrol og lær de forskellige styretag med pagajen.
Aflever præcist, så medspilleren kan gribe bolden med hænderne. Ofte forsøger spillere i starten at kaste, så bolden rammer i vandet ved siden af medspilleren. Det giver ofte modspillerne en god chance for at erobre bolden. Ved hurtige angreb kan bolden dog ofte med fordel afleveres i vandet foran medspilleren.
Materiel specifikationer

Regler i Danmark
Antal spillere, spilletid og vinder
Der kan være op til 8 spillere på hvert hold, hvoraf de 5 må være på banen samtidigt. Der spilles 2 x 10 minutter med 3 minutters pause imellem. Uret stoppes, hvis spillet afbrydes. Der trækkes lod om banehalvdel ved start, og der byttes banehalvdel efter pausen. Vinderen er det hold, der har scoret flest mål.
Igangsætning af spil
Ved start af hver halvleg ligger alle spillerne med bagenden af kajakken på deres egen mållinie. Dommeren fløjter kampen igang og kaster bolden ind midt på banen. Kun én spiller fra hvert hold må ro direkte efter bolden.
Mål og igangsætning efter mål
Der er scoret, når hele bolden er passeret igennem målrammen. Hvis en scoring forhindres af en pagaj, der holdes inde i målet bag fra, tæller scoringen. Holdet, der er scoret imod, starter spillet igen med et kast fra midten af banen. Der må ikke kastes direkte på mål. Alle spillere skal befinde sig på egen banehalvdel ved start.
Afgørelse ved uafgjort
Ved uafgjort efter endt spilletid kan der spilles forlænget spilletid på 2 x 3 minutter med 1 minuts pause og skift af banehalvdel i pausen, eller der kan kastes straffekast. Straffekast kastes 6 meter fra målet af alle 5 spillere på hvert hold. Spillere, der er udvist ved slutningen af den normale spilletid, deltager ikke i straffekast. Begge hold kaster på samme mål. Dommeren vælger målet. Der trækkes lod om, hvem der starter med at kaste. Den holdkaptajn, der vinder lodtrækningen, må bestemme, hvem der skal kaste først. Står det stadig lige efter de fem kast, fortsættes der med et kast til hvert hold, indtil det ene hold fører. Der er også mulighed for at gøre afstanden til målet større end 6 meter.
Kæntret spiller
Hvis en spiller kæntrer og forlader sin kajak, må spilleren ikke deltage i spillet og skal umiddelbart forlade banen med alt sit udstyr. Ingen må komme ind på banen for at hjælpe en kæntret spiller med sit udstyr. Dommeren må hjælpe spilleren, og spillet kan fløjtes i stå, hvis situationen kræver det.
Udskiftning og indsætning af kæntret spiller
Der må aldrig være mere end 5 spillere på banen samtidigt fra samme hold. Der må løbende udskiftes ubegrænset. Udskiftningen skal altid ske ved egen mållinie. Hvis en kæntret spiller ikke forlader banen ved egen mållinie, må udskiftning eller genindsætning først ske ved næste ophold i spillet.
Forsvar af mål
Den forsvarsspiller, der ligger mest lige under målet og holder sin pagaj lodret op i luften for at forsvare målet anses for målvogteren. Hvis målvogteren ikke har bolden, må modstanderne ikke flytte eller røre vedkommende. Angriberne må heller ikke skubbe en forsvarsspiller, der ikke har bolden, ind i målvogteren. Hvis en forsvarsspiller skubber en angriber ind i egen målvogter, kan angriberen fortsætte uden indgriben fra dommeren. Hvis målvogteren ikke holder sin pagaj lodret eller kan nå bolden med hænderne, så kan vedkommende takles på normal vis.
Bold ude af spil
Hvis bolden rører en side- eller mållinie eller loftet (i svømmehal) er den ude af spil. Hvis bolden rammer målrammen og ryger tilbage på banen er den stadig i spil, men det gælder ikke, hvis målrammens understøttelse rammes.
-
Bold ud over sidelinien: En spiller fra det hold, der ikke rørte bolden sidst med enten pagaj, krop eller kajak, har indkast. Indkastet skal ske med kroppen placeret på det sted, hvor bolden røg ud af banen. Der må ikke kastes i angrebsretningen.
-
Bold ud over mållinien: Hvis det er en angrebsspiller, der har rørt bolden sidst, kan indkastet tages fra et hvilket som helst sted på hele mållinien. Hvis det er en forsvarsspiller, der har rørt bolden sidst, tages indkastet fra nærmeste hjørne af banen.
-
Bold rammer loft eller forhindring over banen: Der laves indkast fra sidelinien nærmest det sted, hvor bolden ramte loft eller forhindring.
Dommerkast
Hvis spillet stoppes af dommeren, uden at reglerne er overtrådt (f.eks. ved spillerskade eller materiel skade), startes spillet igen med et dommerkast. En spiller fra hvert hold lægger sig vinkelret på sidelinien med 1 meters mellemrum. Begge spillere skal være på den side, der er nærmest eget mål. De skal ligge på det sted på sidelinien, nærmest hvor bolden var, da spillet stoppede. Spillerne lægger pagajerne fra sig, men ikke imellem sig, og dommeren kaster bolden ned imellem dem. Herefter gælder det om at få fat på bolden med hænderne.
Ulovligt spil
Pagajen må bruges til fremdrift i vandet, at blokere for bolden og sende bolden af sted med "ført hånd" - ikke slag. Pagajen må ikke bruges til følgende:
-
Det er ulovligt at slå en anden spiller eller kajak med pagajen.
-
Pagajen må ikke røre en modstander, kajak eller baneafmærkning/målstøtter for at få afsæt/fremdrift, støtte eller for at genere modstanderen.
-
Det er ikke tilladt at spille eller forsøge at spille bolden med pagajen, hvis en modspiller er inden for en arms længde af bolden, og modspilleren forsøger at få fat på bolden med hænderne.
-
Det er ikke tilladt at placere pagajen inden for en arms længde fra en modspiller, der har bolden i besiddelse.
-
Det er ikke tilladt at slå til bolden med pagajen. Hermed menes bevidste slag mod bolden med pagajen, der ændrer boldens retning med mere end 90 grader og øger dens hastighed.
-
Det er ikke tilladt at kaste pagajen.
-
Enhver håndtering af pagajen, der udsætter en anden spiller for fare, er forbudt.
Takling med kajak.
Det er tilladt at takle en modspiller med sin kajak (dog ikke målvogteren jvf. punkt 7). Spillerens egen kajak bruges til at skubbe modspillerens kajak. Følgende er ikke tilladt:
-
En spiller må aldrig ramme en modspiller på kroppen med sin kajak.
-
Det er ikke tilladt at ro vinkelret (80-100 grader) ind i siden på en modspiller for fuld kraft, hvis kajakkerne ikke er i kontakt med hinanden som udgangspunkt.
-
Det er ikke tilladt at takle en modspiller, der er mere en 3 meter fra bolden.
-
Det er ikke tilladt at takle en modspiller, hvis det ikke er for at erobre bolden.
Det er tilladt at takle en modspiller med åben hånd ved at skubbe på overarmen eller siden af kroppen (for at få modspilleren til at miste balancen).
-
Det er kun tilladt at takle en modspiller med hænderne, hvis vedkommende har bolden.
-
Det er kun tilladt at bruge åben hånd og således ikke tilladt at holde fast eller hive i en modspiller eller dennes pagaj, kajak eller udstyr.
-
Farlige taklinger og alle andre typer kropstaklinger er ikke tilladt, heller ikke skub på kajak, pagaj eller udstyr.
Obstruktion er en situation, hvor en spiller ved bevægelse af sin kajak spærrer vejen for en anden spiller.
-
Obstruktion er ikke tilladt, hvis modspilleren ikke er inden for 3 meter fra bolden.
-
Obstruktion er ikke tilladt, hvis spilleren hverken har kontrol over bolden eller forsøger at få fat på bolden, og modspilleren heller ikke har kontrol over bolden. Kontrol over bolden defineres således, at bolden er mindre end 3 meter fra spilleren og spilleren er den nærmeste person til bolden.
-
Det er ikke tilladt direkte eller indirekte at forhindre en modspillers bevægelse ved at holde hånd, arm eller pagaj ind over modstanderens kajak.
-
Boldbesiddelse er tilladt efter følgende retningslinier:
-
En spiller skal spille bolden videre inden for højst 5 sekunder ved enten at kaste den til en anden spiller eller ved at kaste den mindst 1 meter væk fra sin egen rækkevidde med hænderne i vandret retning.
-
Hvis en spiller mister boldbesiddelsen, f.eks. taber den i vandet lige ved siden af kajakken, så må spilleren ikke samle bolden op igen, før vedkommende har været mindst 1 meter væk fra den jvf. punkt r.
-
Det er ikke tilladt at ro med bolden hvilende på kajakken eller cockpitovertrækket.
Usportslig opførsel er ikke tilladt:
-
Det er ikke tilladt at genere andre spillere i pauserne.
-
Det er ikke tilladt at forsøge at forhindre en kæntret spiller i at komme op igen f.eks. ved at forhindre en grønlænder vending.
-
Det er ikke tilladt at forsøge at forhindre en spiller i at få fat på sin pagaj, hvis vedkommende har tabt den.
-
Det er ikke tilladt bevidst at trække tiden ud f.eks. ved at kaste bolden væk for at forhindre, at spillet kommer hurtigt i gang igen.
-
Det er ikke tilladt at bruge beskidt sprog eller udøve gengæld/hævn over for modspillere, eller i det hele taget opføre sig usportsligt efter dommerens skøn.
Fordel
Dommeren kan give en spiller fordel i stedet for at afbryde spillet, hvis dommeren vurderer, at spilleren har mere ud af at spillet fortsætter uhindret, end at en forseelse mod spilleren bliver dømt.
Sanktioner
-
Advarsel.
-
Straffekast på mål, hvis en forseelse bliver begået mod en spiller, der er ved at kaste bolden og befinder sig inden for 6 meter fra modstandernes mållinie.
-
Friskud (må godt kastes direkte på mål), hvis en forseelse bliver begået mod en spiller, der er ved at kaste bolden og befinder sig mere end 6 meter fra modstandernes mållinie eller ved farligt spil.
-
Frikast (må ikke kastes direkte på mål), hvis mindre forseelser begås, der ikke giver straffekast eller friskud.
-
Udvisning:
Gult kort: 2 minutter
Rødt kort: Resten af kampen
Udviste spillere kan ikke erstattes ved udskiftning. Udviste spillere skal overholde reglerne for ind- og udskiftning jvf. punkt 6.
-
Afvikling af skud/kast
-
Ved målliniekast, sideliniekast, hjørnekast, frikast eller friskud skal spilleren holde bolden op i strakt arm over hovedet, inden der kastes.
-
Målliniekast, sideliniekast, hjørnekast og frikast er alle indirekte og må ikke kastes direkte på mål.
-
Bolden er ikke i spil før den har bevæget sig mindst 1 meter.
-
Spilleren skal kaste bolden senest 5 sekunder efter at have modtaget bolden og indtaget den rette plads på banen.
-
Friskud og frikast tages fra det sted på banen, som dommeren angiver (hvor forseelsen er begået).
Straffekast
Straffekast tages 6 meter fra mållinien målt fra kasterens krop. Kasteren skal ligge stille. Alle andre spillere skal befinde sig på den anden banehalvdel. Når dommeren fløjter, har spilleren 5 sekunder til at kaste. Spillet sættes samtidigt i gang igen med dommerens fløjt. Spilleren, der kaster, må ikke berøre bolden igen før den har rørt en anden spiller, vedkommendes udstyr eller målrammen. Fra at et straffekast dømmes, og indtil dommeren fløjter kampen i gang igen, stoppes kampuret/ tidtagningen.
Fysiske rammer for spillet
Banen skal være rektangulær og have et længde-bredde forhold på 3:2. Længden skal være mellem 25-50 meter. Vanddybden skal på hele banen være mindst 90 cm. Der skal være mindst 3 meter fuldstændig fri højde over banen og mindst 5 meter til loftet. Der skal være en fri gangbro på hver side af banen til dommerne. Banen skal være fysisk afgrænset på side- og mållinier af f.eks. flydende reb. Mållinierne, 6 meter linierne og midterlinien skal være tydeligt markerede på begge sider af banen langs sidelinierne f.eks. med flag.
Målene placeres over midten af hver mållinie med indersiden af den underste kant 2 meter over vandoverfladen. Målene er åbne rammer 1 meter høje og 1,5 meter brede målt mellem inderkanterne og ophængt lodret.
Bolden skal være en officiel vandpolo bold eller en bold i tilsvarende materiale, der er 68,5 û 71 cm i omkreds og vejer 4-500 gram.
En kamp/turnering kræver følgende officials: 1 første dommer
1 anden dommer
1 tidtager
1 der holder tal på antal mål scoret
1 kontrollant af kajakker og udstyr
Antal spillere: 5-8 på hvert hold. Der må højst være 5 på banen af gangen fra hvert hold.
Alle spillere på samme hold skal have samme farve kajak, samme farve hjelm og hovedsageligt samme farve kropsbeklædning (vest). Der skal være tydelige numre på kroppen og hjelmen på hver spiller.
Måleregler for kajakker: Længde højst 3 meter, mindst 2 meter
Bredde højst 60 cm, mindst 50 cm
Enderne må ikke være spidse; målt vandret må radius på endernes kurve ikke være under 10 cm. Målt lodret må stævnens kurve ikke have en radius på under 5 cm og agterenden ikke have en radius på under 3 cm. Der skal være polstring solidt fastgjort til enderne. Polstring tæller ikke med ved måling af kajakken.
Vægt mindst 7 kg.
Kajakken må ikke have nogen skarpe kanter, der kan være farlige for spillerne.
Pagajernes blade må ikke være større end 50x25 cm og hjørnerne skal være afrundede med bløde kurver med en radius på mindst 3 cm. Pagajen (1 pr. spiller) må ikke have skarpe kanter eller andet, der kan skade spillerne.
Alle spillere skal have hjelm på (ansigtsbeskyttelse er ikke et krav) og kropsbeskyttelse (normalt i form af en svømmevest). Derudover må hver spiller kun være udstyret med sit eget tøj og et cockpitovertræk û intet andet udstyr.
En spiller må til enhver tid under kampen forlade banen for at skifte udstyr, så længe udstyret har være kontrolleret og opfylder reglerne. Udstyret kan til enhver tid før, under og efter kampen kræves kontrolleret af kontrollanten.
Dommertegn

1. Start spil
Arm bøjet opad, åben håndflade pegende i spillets retning.

2. Halv/Hel tid
Begge arme krydsede foran brystet.
3. Mål
Begge arme strakte med håndfladerne pegende mod hinanden, pegende mod midten af banen.
4. Mål underkendt
Arme krydsende foran kroppen i bevægelse, udstrakt.
5. Indkast
En arm peger på sidelinien hvor indkastet skal tages fra. Den anden arm viser spilretningen.
6. Målkast
En arm pegende med åben hånd langs baglinien, den anden visende spilretning.
7. Hjørne(gammelt tegn)
Et hjørne vises over hovedet, fingerspidser mod hinanden. Nu bruges tegn 5 for hjørne(2004)
8. Time Out
Vis et "T" med hænderne over hovedet.
9. Dommerbold
Armen strakte, knyttede hænder med tommelfingrene opad.
10. Obstruction/Holding
Den ene arm holdes over hovedet med knyttet hånd, den anden viser spilretning.
11. Ulovlig tackling
Den ene arm holdes med knyttet næve i siden. Anden arm viser spilretning.
12. 5 Sekunder
Den ene arm holdes over hovedet med fingrene spredte, den anden viser spilretning.
13. Ulovlig pagajtackling
Den øverste arm viser spilretning, og den anden viser en "huggende" bevægelse mod den første.
14. Usportslig adfærd
Brugen fjernet af I.C.F. Polo Committee juli 1996.
Signal 19 bruges istedet.
15. Fordel
Håndflader opad, "vinkende" spillet fremad.
16. Frikast
Den ene arm pegende i spillretning og den anden visende fejlen begået signal(10,11,12 or 13).
17. Direkte skud mod mål
Den ene arm pegende mod mål med pegefinger, den anden arm visende fejlen begået.
18. Straffekast
Begge arme strakte, pegende mod mål med pegefingre.
19. Visning af kort
Grønt kort - Advarsel
Gult kort - 2 minutters udvisning
Rødt kort - Udvist for resten af kampen
Hold kortet over hovedet. Anden arm pegende på spiller. Hvis nødvendigt, vis nummeret på spilleren med fingrene. Brug en knyttet hånd for tallet 10 og højere.