| Hvor stammer kajakpolo fra og hvordan er det kommet til Holte Roklub? |
|
|
|
| Skrevet af Administrator |
| Mandag, 11. august 2008 16:14 |
|
Der er mange historier og kun få der kan huske længere tilbage end til engang i 1930'erne... Det gav virkelig blod på tanden og der blev gjort en stor indsat i at søge fonde og sponsorer. Klubben fik hurtigt selv deres eget udstyr og holdet kunne træne når det passede, så man kunne forbedre 5. pladsen. Da Holte Roklub har rummet utallige kaproere og domineret ”normal” sprint kajakroning i herre rækkerne i mange år, var der rigtig gode udsigter til et godt hold. Roerne som begyndte at spille den gang i 1999 var følgende: André Korshin, Martin Hansen, Nicolai Heering, Carsten Nielsen, Michael Nielsen, Thomas Sandvik, Mads Hammer, Torsten Tranum-Jensen og Peter Sørensen.
Holte Roklub stillede op til DM i '99 og vandt guld efter kun 5 måneders træning - HR's klubhold blev udtaget til EM '99 og holdet fandt sig en sponsor ved navn Pack Tech A/S, der lagde nogle økonomiske rammer der gjorde turen til EM mulig for hele holdet! Holdet gjorde det, efter omstændighederne godt og det blev til en 14. plads ud af 15 europæiske hold. Læs mere om turen HER!
Holte Roklub genvandt det danske mesterskab i 2000 – igen foran Skovshoved Roklub og klubholdet blev udtaget til 1. EM for klubhold nogensinde og igen trådte Pack Tech A/S til med hjælp til turen. Holte Roklub blev nr. 8 ud af 8 hold, men spillede en masse gode kampe på stadionet i Grüga-Bad, Essen. Læs mere HER!
I 2001 skete der virkelig noget indenfor kajakpolo-sporten i Danmark! Polokajak blev optaget i DIF (Dansk Idræts Forbund) under DKF (Dansk Kano og Kajak Forbund) og det første officielle landshold blev stiftet bestående af spillere fra Holte Roklub (5 stk.), Skovshoved Roklub (4 stk.) og Silkeborg Kajakklub (1 stk.). Holte Roklub's kajakpolohold indgik dette år en 2-årig sponsor kontrakt med firmaet Pack Tech A/S, hvor klubben skulle erhverve sig nye både, samt andet udstyr hen af vejen. Holdet og Pack Tech A/S opnåede flere gange at komme i landsdækkende TV, samt flere aviser mm. Se dem her ( Flimmersporten og sommer sumarum ) Ved det danske mesterskab løb Skovshoved Roklub's kajakpolohold af med sejren med Holte Roklub på 2. pladsen og Århus på 3. pladsen, hvilket betød at Skovshoved og Holte kunne tage til Europamesterskaberne for klubhold. Resultaterne fra DM 2001 kan ses her!
I 2002 skete der yderligere en masse indenfor kajakpolo-sporten. Der blev ansat en manager, der skulle koordinere alt kajakpolo med landsholdet. Der blev endvidere ansat en landstræner fra England, der guidede holdet mod VM i Tyskland i september samme år. Landsholdet bestod i starten af sæsonen af en bruttotrup på 16 spillere dvs. reelt et A og B hold af hver 8 spillere, der deltog i fællestræninger og stævner. Ca. en måned før VM udtog landstræneren det endelige hold dvs. De 8 spillere der repræsenterede Danmark til VM i Essen. Ved det danske mesterskab blev opgøret igen afgjort mellem Skovshoved og Holte, hvor Holte igen træk det korteste strå med en målscore der var 2 dårligere end Skovshoved. (Resultater her!)
I 2003 blev der etableret en ny turneringsform for det danske mesterskab, således at man gennem 3. turneringsrunder i et grundspil kvalificerede sig til et slutspil over 2 turneringsrunder, hvorefter den danske mester kunne findes udfra et pointsystem. Holte Roklub's kajakpolo hold fik dette år en 3. plads efter Skovshoved Roklub og Frederiksberg Kajakpolo Klub med Troense på 4. pladsen. EM for klubhold blev det år afholdt i Ieper i Belgien og igen var Pack Tech A/S på banen med støtte til turen. Turneringen i Ieper var et interessant stævne der bød på mange spændende kamp, hvor Holte i de indledende puljer blev placeret som nr. 3 og kvalificerede sig til at spille om 9-16 pladsen. Holdet sluttede som nr.11-12 stykker efter Skovshoved der også deltog i mesterskabet. Holte deltog på baggrund af placeringen som nr. 2 ved det danske mesterskab året før.
I 2004 blev den danske turnering genvundet af Skovshoved Roklub's Kajakpolo der også havde vundet de 3 tidligere år (2001,2002 og 2003). Turneringsstrukturen blev fastholdt efter succeen i 2003 og turneringsreglementet blev derfor revideret og videreudviklet efter en evalueringsmøde sidst i oktober 2003. Alle klubber der aktivt deltog i kajakpolo i Danmark gav deres inputs til turneringen, så den ville forblive en succes årene efter. Holte blev nummer 3 efter Skovshoved og K-Polo, med Silkeborg meget tæt bagefter. Generelt kan siges at kajakpolo i Danmark er blevet en del mere spændende med årene, da de forskellige hold er rykket tættere på hinanden, så intet hold er overlegne. Holte Roklub's etablerede i vinteren 2004 en mere seriøs indgangsvinkel til træningen og planlagde for første gang den kommende sæson året før ved en intern julefrokost, hvor der virkelig blev gået til den.
2005 var året da Holte Roklub's kajakpolo hold alias Team Pack Tech skulle tilbageerobre titlen som danske mestre efter 4 år ude af rampelyset. Vinterens træning og planlægninen af sæsonen med træningslejr i juli i Italien bar frugt og Holte spillede en forrygende finale mod rivalerne fra Skovshoved, der endte med cifrene 8-4 til Holte. Filmhold fra TV2 var mødt op for at reportere direkte fra den spændende finale og det blev også til 47 sekunders indslag i TV2 sporten, hvilket kan ses her! Træningslejren i Italien, hvor holdet virkelig blev sammentømret har virkelig gjort en forskel for holdets spillere og holdet vil her gerne rette en tak til Michael Brogaard som desværre har valgt at forlade holdet til fordel for Odense Kajakklub. Team Pack Tech har i 2005 deltaget i et par internationale stævner heribland et forårs stævne i Hamborg, 16. Franco Bachirotto Challenge i Italien i forbindelse med træningslejren. Holdet blev nr. 8 ud af 16. hold, hvor der var deltagelse af hold fra England, Frankrig, Zürich, Portugal, Spanien og selvfølgelig også Italien med Firenze i finalen mod Zürich. Sidst i juli spillede holdet den internationale turnering i Skovshoved Havn hvor det blev til en flot 3. plads efter Tysklands U21 hold og Swalbe. Team Pack Tech spillede som det eneste hold i turneringen op med det tyske U21, hvor kampe endte 5-5 i ordinær spilletid, men efterfølgende blev afgjort i golden goal 6-5 til tyskerne. Holtes Team Pack Tech kom derfor til at spille om 3-4. pladsen mod KG List ligeledes fra Tyskland, hvor det også blev til uafgjort i ordinær spilletid og golden goal. Kampen blev afgjort i straffekast konkurrence hvor Holte sikrede sig sejren med 6-5.
Sæsonen 2006 er i skrivende stund blevet planlagt med 13 stævner fordelt henover året med endnu en træningslejr i Italien og deltagelse i den 17. Franco Bachirotto Challenge. |
| Senest opdateret: Tirsdag, 05. januar 2010 01:09 |
Leder du efter en lidt utraditionel event til en god polterabend, for både mænd og kvinder, er en 2 timers tur på vandet med intstruktion en virkelig sjov oplevelse. |