I Danmark findes der kun nogle få turneringen i sporten kajakpolo. Den ene og nok den vigtigste af dem alle er Danmarksturneringen der ender med at kåre de danske mestre i herre senior, dame senior og i junior U18 rækken. Sporten er siden 1998/1999 vokset drastisk og der er i dag klubber fra hele Danmark der deltager i Danmarksturneringen som arrangeres af DKF (Dansk kano & kajak forbund). I 2010 var der 12 klubber med i alt 43 hold der deltog i turneringen der strakte sig over 4 runder med grundspil og én runde med slutspil hvor de danske mestre blev kåret. Foruden Danmarksturneringen findes der 2 vinterturneringen som DKF også arrangerer. De kaldes Serie-Øst og Serie-Vest og spilles som navnet antyder i henholdsvis Øst Danmark og i Vest Danmark. Disse to turneringer er baseret på at holde kajakpoloen vedlige henover vinteren i svømmehaller Danmark over, samt få nye hold+klubber i gang og der spilles ligeledes i både herre, dame og U18 rækkerne. Serie øst og vest er som udgangspunkt en turneringen for nye eller let øvede hold, men er i de seneste år blevet opdelt i en 1. og 2. division, da de mere erfarne spillere også ville være med...
Til sidst findes der et par internationale turneringer i Danmark. Én i Odense omkring den 8-10 januar og én i Skovshoved omkring den 25-30 juli. For præcise datoer henvises til enten kalenderen her på siden eller til DKF's kalender på www.kano-kajak.dk
|
|
|